Løsningen
Fyns Politi har løst problemet og nedbragt tallet
Som den eneste politikreds i Danmark samarbejder Fyns Politi med foreninger, der repræsenterer minoriteter, om at forhindre hadforbrydelser. Missionen er lykkedes.
Julia Friis Jørgensen og Mikkel S. Abildgaard
Det begyndte som et pilotprojekt i 2014, hvor den daværende chefpolitiinspektør i Fyns Politi sagde ja til at være forgangsmand på et projekt, der skulle nedbringe antallet af hadforbrydelser i kredsen.
Forebyggelsesprojektet bestod i at danne netværk mellem Fyns Politi, Odense Kommune og forskellige foreninger, der kunne samle minoritetsgrupperne i Odense Kommune. Det er nemlig dem langt de fleste forbrydelser motiveret af had begås mod.
- Vi afholdt seancer eller kaffemøder, hvor vi fik mulighed for at få en masse gode, afstemte drøftelser, fortæller Jan J. Sørensen, der er specialkonsulent hos Fyns Politi – det er ham, der står for arbejdet med at forebygge hadforbrydelser i kredsen i dag.
For pilotprojektet fra 2014 er sidenhen blevet gjort permanent i Fyns Politi, og det gør politikredsen til den eneste i Danmark, der laver forebyggende arbejde mod
Fyns Politi er den eneste politikreds i Danmark, der har formået af nedbringe antallet af hadforbrydelser. Foto: Wikimedia Commons
hadforbrydelser. Et arbejde som en af de muslimske samarbejdspartnere, Dansk/Arabisk Viden og Kultur med omkring 300 medlemmer, sætter pris på.
- Det har været en øjenåbner for os. Som forening har vi gennem samarbejdet fået erfaringer med, hvad en hadforbrydelse egentlig er, og hvordan vi skal håndtere dem, siger formand Issa Chaaban.
Kaffemøder med plads til diskussioner
Det nye tiltag skulle i første omgang forløbe som et to-årigt rammeprojekt fra 2014 til 2015. Kaffemøderne blev afholdt cirka otte gange over de to år, og der blev diskuteret forskellige temaer. Temaerne spændte bredt fra urolighederne på Vestbredden til hærværk begået på muslimske gravpladser i Odense.
- Vi mødtes og lærte hinanden godt at kende. Når der var udfordringer, kunne vi kontakte hinanden via kontaktpersoner. I forbindelse med hærværket på de muslimske gravpladser trådte vi sammen og blev enige om at komme med nogle statements. Det havde en rigtig god virkning og genklang, forklarer specialkonsulent Jan J. Sørensen.
Foreningerne, der er med i samarbejdet, består af Det Jødiske Samfund, Lambda (forening for homo- og biseksuelle samt transpersoner), Islamisk Tyrkisk Kulturforening og førnævnte Dansk/Arabisk Kultur og Videnskab.
- Vi lærer ikke kun fra politiet, men vi lærer også fra de andre organisationer, der er med i projektet. Og det er et samarbejde, der går begge veje. En fra vores forening har holdt foredrag for politiet for at hjælpe dem med, hvordan de kan ”håndtere” muslimer, fortæller Issa Chaaban.
Der skabes større tolerance
Ifølge Rigspolitiets årsrapport om hadforbrydelser fra 2016 er Fyns Politi den eneste politikreds i Danmark, der har oplevet et fald i antallet af hadforbrydelser.
- Som politifaglig myndighed er jeg jo glad for at se de tal, svarer Jan J. Sørensen, der mener, at sådanne forbrydelser kan have store omkostninger.
- Hadforbrydelser har så store konsekvenser for samfundet og dets borgere, for der går rigtig lang tid, inden man får klinket skårene, hvis man er blevet udsat for en hadforbrydelse, som oftest er helt uforklarlig - det er invaliderende for folk, forklarer Jan J. Sørensen.
Om der kan gøres mere for at skabe en større tolerance i Fyns politikreds og dermed færre invaliderende oplevelser har Jan J. Sørensen et hurtigt svar på:
- Flere ressourcer til mere af det, der bliver gjort i dag. Det arbejde, vi lavede med kulturforståelse til vores kaffemøder, kan også bruges i radikaliserings-, bande- og SSP-indsatser.
Issa Chaaban mener også, samarbejdet strækker sig længere end til kun at omfatte hadforbrydelser. Han fortæller, at der på møderne nemlig også bliver talt om bandemiljøer, hvor skadelige de kan være, og hvor farligt det er at sætte lighedstegn mellem bandemedlemmer og muslimer. Formanden er derfor enig i, at flere ressourcer vil rykke mere:
- Vi kan også gøre mere fra vores side. Hvis vi havde flere ressourcer, kunne vi nå ud til flere organisationer i Danmark, vi kunne for eksempel undersøge, hvordan det ser ud på arbejdsmarkedet. Bliver man sorteret fra i en jobansøgning, fordi man er muslim og diskrimineret på den måde? Alt det her er nødt til at blive dokumenteret i tal og statistikker, mener han.
- Dårlig opførsel er universel
Men selvom partnerskabet har været positivt, er der ifølge Issa Chaaban stadig et problem i bekæmpelsen af hadforbrydelser – nemlig antallet af anmeldelser. Eller manglen på samme. Mange ofre anmelder nemlig ikke volds- eller chikane-tilfældene til politiet, og så opstår dét, der kaldes et mørketal.
- Vi forklarer vores medlemmer, at det kun gør problemet større, hvis de ikke anmelder det. Men der er desværre nogle grupper af muslimer, der ikke har tillid til politiet, og det er sørgeligt. Derfor er vi meget målrettede om at forklare, at politiet er her for at hjælpe, siger Issa Chaaban.
Tal for 2017 er endnu ikke klar, men Jan J. Sørensen mener, at der allerede er sket en drejning i politikredsen.
- Det miljø (muslimske red.) oplever større anerkendelse her hos os end tidligere. Jeg tror ganske simpelt, det drejer sig om svingninger i udviklingen, siger Jan J. Sørensen og siger afsluttende:
- Dårlig opførsel er universel, og det behøver ikke have en farve eller religiøs tilknytning.
Fakta om hvad
projektet ellers har bidraget til:
-
Projektet hos Fyns Politi har resulteret i, at en temadag om hadforbrydelser er blevet obligatorisk i politiuddannelsen.
-
Her bliver eleverne undervist i, hvordan en hadforbrydelsessag skal behandles og håndteres.
-
Derudover udbyder Rigspolitiet efter- og videreuddannelse, hvor der er mulighed for at blive endnu bedre til at håndtere sagerne samt registrere dem ordentligt.
-
Fyns Politi er dog den eneste kreds, der arbejder forebyggende i samarbejde med foreninger om at bekæmpe hadforbrydelser.
Kilde: Fyns Politi, Rigspolitiet
.
Politikerne har ingen
plan for at bekæmpe had
I Norge og Sverige har begge regeringer fremlagt gennemarbejde strategier mod hadefulde udtalelser i den offentlige debat. Sådan en har Danmark ikke.
Mikkel S. Abildgaard og Julia Friis Jørgensen
For to år siden præsenterede den norske regering dens første handlingsplan for at komme hadefulde ytringer til livs. Og i Sverige har man haft en forebyggelsesplan mod racisme og hadforbrydelser på nettet siden 2014. Ikke desto mindre har Danmark aldrig udarbejdet noget lignende.
Det bør de danske politikere komme i gang med, hvis man spørger Institut for Menneskerettigheder, der i starten af året publicerede rapporten ”Hadefulde ytringer i den offentlige online debat”. Den viste, at 15 procent af alle kommentarer på DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider var hadefulde – selv efter medierne og Facebook havde redigeret i dem. En femtedel af kommentarerne rettede sig mod religion, og langt de fleste heraf mod muslimer og islam.
Det har fået instituttet til at anbefale den danske regering at udforme en handlingsplan mod had på nettet.
- Den kan gøre, at området bliver en politisk prioritet. Det kan være med til at synliggøre, hvor væsentligt det er at håndtere hadefulde
Vores skandinaviske naboer tackler hadforbrydelser, særligt dem, der begås på internettet, på en helt anden måde end os. Foto: Geographicus Rare Antique Maps
Fakta om den norske plan
-
Handlingsplanen hedder ”Regeringens Strategi Mod Hadefulde Ytringer 2016-2020”.
-
Den første, norske plan blev fremlagt i november 2015, tre måneder efter FN’s racekomité havde anbefalet landet at lave den.
-
Den nuværende plan indeholder 23 tiltag mod hadefulde ytringer i den offentlige debat.
-
Eksempelvis penge til en lang række forskningsprojekter, en national kampagne, et udvidet læringstilbud til skolerne, der skal støtte elever i deres ”demokratiske dannelse”.
-
Politikerne vil også justere den norske medieansvarslov for at holde redaktører ansvarlige for at viderebringe had, og de vil kigge på straffeloven for eventuelt at skærpe straffen for hadefulde udtalelser.
Kilde: regjeringen.no
ytringer og at beskæftige os med den demokratiske samtale, siger Lumi Zuleta, analytiker ved Institut for Menneskerettigheder, og understreger, at mange danskere holder sig fra politiske debatter, fordi tonen er for barsk.
Behov for øjeblikkelig indsats
FN’s racekomité anbefalede den danske regering det samme allerede i 2015. I verdensorganisationens årsrapport om racisme og diskrimination i medlemslandene, skriver de om Danmark, at ”der er problemer med racistiske, hadefulde ytringer - specielt over for muslimer”, og at ”der er behov for en øjeblikkelig indsats”.
Til sammenligning reagerede den norske regering prompte på samme anbefaling fra racekomiteen for to år siden, idet man allerede tre måneder senere havde udarbejdet en handlingsplan. I november sidste år udkom Norges seneste strategi, der strækker sig til 2020 og indeholder 23 konkrete tiltag for at eliminere had i den offentlige debat. Planen er underskrevet af samtlige norske ministre, der forpligter sig til at bekæmpe hadytringer.
- Det, der er helt særligt ved Norge, er, at man tager det op på højeste, politiske niveau. Det er statsministeren, der er afsender, og så inddrager man de forskellige ressortministerier, som hver især bidrager med hver deres. De fokuserer i høj grad på forskning om hadefulde ytringer, og det er væsentligt for at kunne forebygge dem, mener analytiker Lumi Zuleta og tilføjer, at vores norske naboer har øremærket ”ret mange penge til det her”.
De har blandt andet sprøjtet penge i en national kampagne mod hadefuld tale på nettet og arrangeret årlige konferencer med deltagelse af foreninger, der repræsenterer minoriteter i Norge. Politikerne vil også kigge landets straffelov igennem for, om der skal foretages stramninger ”knyttet til trusler, krænkelser og hadefulde ytringer”.
Men det ser ikke ud til, at den politiske vilje til noget lignende er til stede i Danmark.
- Vi har en plan, der blandt andet blev udarbejdet med afsæt i, at der var sket flere hadforbrydelser – flere kommentarer har jeg ikke, siger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen og henviser til regeringens forebyggelsesplan mod ekstremisme og radikalisering.
Men den omtalte plan handler om at bekæmpe terror i Danmark og indeholder kun tre linjer om et skoleprojekt, der skal være med til at forhindre hadforbrydelser. Planens fokus er altså ikke at bekæmpe hadefulde ytringer eller at sikre lige rettigheder for alle, der vil deltage i den offentlige debat
Et af Folketingets andre, store partier, Dansk Folkeparti, har i mange år har arbejdet for at afskaffe straffelovens paragraf 266 b, der bruges i retssager om racisme og hadefulde udtalelser mod minoritetsgrupper. Partiet anser paragraffen som indskrænkende for ytringsfriheden. Journalisterne bag artiklen har været i kontakt med Peter Kofod Poulsen (DF), der dog ikke vendte tilbage med et konkret svar på, om Dansk Folkeparti ønsker en handlingsplan.
Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, har afvist at besvare spørgsmål om en national handlingsplan under henvisning til, at han er under stort arbejdspres.
Lumi Zuleta fra Institut for Menneskerettigheder mener, at en strategi mod hadefuld tale i Danmark har lange udsigter:
- Men det ikke er usandsynligt, at det kommer til at ske - vi ynder jo gerne at sammenligne os selv med vores naboer, siger hun.
Norge og Sverige har ligesom Danmark oplevet stigninger i antallet af hadforbrydelser fra 2015 til 2016.